Læseguld
- Den oplagte efterfølger til Knæk Læsekoden
- Seriøs lærings-app til den tidlige læse- og stavetræning
- Supplement til skrivehæfter og læsetræning
- Sammensætning af forlyde og rimdele
- Mere end 400 indtalte ord
- Træning af ordbilleder og lydsammensætning
- To træningsmåder og seks sværhedsgrader
Sæt lyde rigtigt sammen og lav guld! Hjælp alkymisten med at lave Læseguld ved at sætte lyde sammen til rigtige ord.
Det kræver meget koncentration både at lære og at automatisere lydmetoden i læsning. I Læseguld præsenteres 4 forskellige forlyde, der skal sættes sammen med en rimdel. Alle lyde kan høres, lige så mange gange man vil, blot ved at trykke på lyden. Opgaven er at sætte en forlyd sammen med den rimdel, der giver et rigtigt ord. Det går ud på at lytte til lydene, se på ordet og vælge de lyde, der danner betydningsfulde ord.
Det er muligt at vælge den sværhedsgrad, der passer til det enkelte barn. Lydene trænes i lydmønstrene: (konsonanter = K og vokaler = V)
1. K V (Én konsonant i forlyd (fx b) og en kort rimdel (fx i) = ordet bi)
2. K VK (Én konsonant i forlyd (fx b) og en længere rimdel (fx ed) = ordet bed)
3. K VKV (Én konsonant i forlyd (fx m) og en længere rimdel (fx ade) = ordet made)
4. K VKVK (Én konsonant i forlyd (fx f) og en længere rimdel (fx iser) = ordet fiser)
5. K VKKV (Én konsonant i forlyd (fx t) og en længere rimdel (fx aske) = ordet taske)
6. K VKKVK (Én konsonant i forlyd (fx l) og en længere rimdel (fx ytter) = ordet lytter)
Alle ordene, der er brugt, er lydrette, så fokus er på metoden at sætte lyde sammen til ord. Det er bogstavernes standardlyde, der benyttes. Dog er også medtaget de vigtige lyde:
• -e (fx løve)
• -er (fx løver)
• -d (blødt d, fx blad)
• -g (blødt g fx dage)
Der er ikke benyttet stumme bogstaver (fx hund) og vokalglidning (fx smøkke for smykke).
Vi anbefaler at træne Læseguld 10 minutter om dagen.
Prøv en gratis version af Læseguld her.
Tryk på App Store eller Google Play knappen ude i siden for at downloade Læseguld.