Om os

Minitutor består af en lille gruppe eksperter i digitale undervisningsmidler. Vi arbejder passioneret med interaktive læringsmidler, der har et solidt fagligt fundament, er visuelt prangende og er let tilgængelige. Vores produkter bliver til i samarbejde med erfarne eksperter i indlæring, som sikrer, at de digitale læringsmidler kan anvendes som fast supplement til traditionel undervisning.

Vision
Minitutors vision er at højne børns faglige niveau igennem digitale læringsmidler. Det er læringen, der er i højsædet og det altoverskyggende omdrejningspunkt. Motivationen skal komme fra en lyst til læring og beriges af interaktive mediers evne til at engagere.

Mission
Minitutor arbejder med missionen om at skabe god læring gennem gode apps. Vores mål er at skabe produkter af høj kvalitet ved at få teorier om læring, design og den digitale platform til at spille sammen og skabe grundlaget for seriøse læringsapps. 

Vores samarbejde med Center for Læring
For at udvikle læringsapps med et højt fagligt niveau, mener vi, at det er en nødvendighed at arbejde sammen med eksperter, som har specialiseret sig i kreativ læring og formidling. Derfor samarbejder vi med Aarhus Kommunes Center for Læring.

"Digitalisering og anvendelsen af it er et grundvilkår i vores moderne og globaliserede samfund. Det betyder, at alle har brug for kompetencer, der giver dem mulighed for at være aktivt deltagende i en mere og mere digital og foranderlig verden.

Center for Lærings opgave er at bidrage aktivt til vidensopsamling og videndeling i forhold til de indsatser, der virker, og hvor teknologien gør en forskel i forhold til bl.a. øget læring, trivsel, inklusion og forældresamarbejde." Center for Lærings website.

 

Vores holdning til e-læring

Når Minitutor udvikler nye apps, er det med tanken om, at læring skal være i fokus. Underholdningselementet er et værktøj, der skal motivere og fremme læringen. Vores tilgang er også, at digitale undervisningsmidler ikke kan erstatte den traditionelle undervisning, men kan anvendes som et supplerende værktøj, der kan udvide barnets horisont på måder, som traditionel læring ikke nødvendigvis kan.

De læringsmæssige aspekter i Minitutors produkter er udviklet i samarbejde med lærere og pædagoger, der har erfaring med formidling til børn og unge. I Minitutor deler vi vores samarbejdspartner, Time2learns, vision om at udvikle, udfordre og vende læringsmønstre. Af denne grund udvikles vores apps med nøje overvejelser om, hvordan de kan dække de forskellige læringsemner, der er vigtigst for børnenes udvikling.

De læringsemner vi hovedsageligt arbejder med er:

  • Sproglig opmærksomhed
  • Lydering (at læse og stave ved hjælp af bogstavernes lyde)
  • Automa­tisering (at se ord så mange gange, at man husker ordbilledet)
  • Skrivning
  • Læseforstå­else

Du kan få mere information om læsepædagogik samt børns læseudvikling på videnomlaesning.dk

 

Privacy Policy

I Minitutor tager vi dig og dit barns privatliv meget seriøst. For at lære mere om, hvordan vi arbejder med dette, kan du læse vores (sidst opdateret d. 29/9-2014).

3 

 

Pige

Advarsel: Testet på børn
Alle Minitutors produkter bliver igennem hele udviklingsprocessen testet på børn.

Når du bruger vores apps:
Det er vigtig at huske, at læringsapps kun er et supplement til den daglige læsning og ikke kan erstatte skrivehæfterne og læseøvelser fra undervisningen i skolen. De er en variationsmulighed, og vi anbefaler at bruge dem 10 min. dagligt derhjemme eller i skolen.